Adfærdsændringer til forbedring af mundhygiejne

Tandkødssygdomme er stadig udbredte

Vi er afhængige af den menneskelige adfærd for at holde plak nede. Tandlæger er afhængige af deres patienters tandplejevaner for at reducere sundhedsrisici som f.eks. caries. Derfor er det afgørende, hvordan vi kommunikerer med patienterne, hvis vi skal øge chancerne for adfærdsændringer. Med en bedre forståelse af, hvordan mennesker ændrer og fastholder adfærd, kan vi reducere behovet for behandlinger.

Vores kompendium forbinder adfærdsændring og tandhygiejne og udforsker, hvordan disse strategier er langt mere effektive end blot at fokusere på problemer og fortælle patienterne, hvad de skal gøre.

Du er velkommen til at downloade vores white paper "Behavioral strategies to improve oral hygiene".

Der vil du kunne lære mere om modellerne, der beskriver adfærdsændringer.

Forskellen på rutine og ritual når det gælder mundhygiejne

Ved at fokusere på ritualer frem for rutiner kan vi skabe varige forandringer i patienters adfærd.

Så hvad er forskellen på rutiner og ritualer? Vi har alle vores morgenrutiner, og tandbørstning er som regel en del af disse rutiner. Rutiner er vigtige, men ikke det, vi ville beskrive som meningsfuldt. De kræver ingen koncentration, og vi gør dem regelmæssigt uden at tænke.

Hvad sker der, når vi skaber ritualer?

Ritualer er handlinger, der har en større betydning for os. Vi laver måske noget yoga eller en luksuriøs cappuccino, som vi virkelig nyder. Dette er eksempler på nogle morgenritualer; aktiviteter, der både er behagelige og praktiske, og som skaber en følelse af holistisk velvære.

De fleste af os ser tandpleje som en rutine. For at forbedre patienternes mundhygiejne er vi nødt til at hjælpe dem med at gå fra rutiner til at skabe ritualer omkring tandbørstning og dertilhørende rengøring. Et godt udgangspunkt er at forstå, hvordan hjernen tilpasser sig til forandringer. Så kan vi lettere hjælpe patienterne med at ændre deres tankegang fra "jeg er nødt til at børste tænder" til "jeg har lyst til at børste tænder".

Forstå adfærdsændringer

Når mundhygiejne går fra rutine til ritual, kan det indebære meningsfuld forandring for patienten. Vores kompendium udforsker forskellige evidensbaserede modeller til adfærdsændring, der kan være effektive til at ændre vaner. Her er en oversigt over de vigtigste modeller for adfærdsændringer.

COM-B-modellen for adfærdsændringer

COM-B-modellen er et værdifuldt redskab, der guider dig i at hjælpe patienten med at skabe adfærdsændringer baseret på patientens personlige situation og tankegang. Modellen omhandler 19 faktorer for adfærdsændringer. De tre vigtigste drivkræfter for forandring er: evne, mulighed og motivation. Det er en god start at identificere, hvilke faktorer til adfærdsændring, der fungerer bedst for den enkelte patient:

1. Forstår patienten vigtigheden af god mundhygiejne, og er patienten rask nok til at udføre mundplejen selv?

2. Er patienten i stand til at børste og rense mellem tænderne på den bedst mulige måde (under hensyntagen til f.eks. økonomiske ressourcer)?

3. Hvad motiverer patienten til at passe på sine tænder? Er det en rutine snarere end et ritual?

Modellen fører derefter til det næste niveau, nemlig interventionsstrategier. De giver dig tips til at tackle udfordringer, der vedrører aspekterne: evne, mulighed eller motivation (COM). Du kan læse mere om disse tilgange i kompendiet.

Motiverende samtaler

Modellen er ret velkendt i tandplejen, men der er behov for mere grundig forskning i dens effektivitet. Udgangspunktet er, at patienterne er mere tilbøjelige til at ændre deres adfærd, hvis ændringen er relateret til noget, de værdsætter, snarere end til noget, de føler sig tvunget til at gøre. Tandlæger bliver rådgivere her, idet de stiller spørgsmål til patienten for at hjælpe dem med at nå frem til egne konklusioner og skabe sunde tandplejevaner.

De centrale fremgangsmåder er samarbejde, fremkaldelse og autonomi.

1. Start med at etablere et tillidsfuldt forhold

2. Stil derefter spørgsmål for at få personlige svar

3. Hjælp derefter patienten med at drage egne konklusioner

Forandringer varer ved, når vi selv styrer dem, og det er det centrale princip bag denne model.

Modellen for planlagt adfærd

Teorien her er, at sundhedsrelateret adfærd kan forudsiges af en persons hensigt. Hvis patienten f.eks. har til hensigt at forbedre sin rengøring for at forebygge plak, vil han/hun sandsynligvis gøre det ifølge denne model.

Der er tre faktorer, der styrer denne hensigt: holdning, subjektive normer og opfattet adfærdskontrol. En patient er ofte mere tilbøjelig til at bruge tandtråd, hvis deres partner eller barn gør det. Hvordan kan du bruge denne teori til at støtte dine patienter?

Den kan hjælpe dig med at identificere, hvilke psykosociale karakteristika hos patienten der kan fremme forandringer. Modellen kritiseres dog for at overvurdere betydningen af intentionen, undervurdere adfærdsvanskelighederne og ikke rigtig tage fat på de sociale og miljømæssige faktorer.

Målsætning, planlægning & selvkontrol (GPS)

Vi kan kombinere indholdet fra de teoretiske modeller og skabe en mere pragmatisk tilgang: målsætning, planlægning og selvkontrol (GPS: Goal, Planning, Self-monitoring). Det er den tilgang, som anbefales af European Federation of Periodontology (EFP), og den kombinerer evidensbaserede modeller for adfærdsændringer med en brugervenlig tilgang til at fremme forandringen.

GPS er baseret på samtaler med patienten. Samtalerne er baseret på vurderingsspørgsmål og drøftelser om mundhygiejne. Samtalerne kan naturligt føre til identifikation af behov, og hvad der skal forebygges og ændres (caries, tandkødssygdomme, osv.) Patienten kan selv identificere og opstille mål, som deles med tandplejepersonalet. 

Det er vigtigt, at det er patienten, der bestemmer målene. Sammen med tandplejepersonalet planlægger patienten derefter, hvornår, hvor og hvordan de skal opnå ændringerne, herunder selvkontrol. Kendskab til adfærdsmodellerne gør det muligt for tandlægerne at lede samtalen hen imod den enkeltes mål for mundhygiejne.

Sunde tænder og tandkød er stærkt forbundet med patientens generelle sundhed. Når patienterne føler sig positive over for deres mundhygiejne, vil det afspejle sig i deres tandplejevaner.

Forståelse af adfærdsændringer hjælper patientbehandling

Som tandlæge eller tandplejer er det vigtigt at lære drivkræfterne og barriererne for patienternes adfærdsændringer at kende. Dette giver dig mulighed for at introducere GPS-modellen, som forbedrer forståelsen og målfastsættelsen.

Patienten kan derefter sætte sine egne mål og gå fra rutiner til at skabe ritualer for mund- og tandpleje.

For at forandringerne bliver effektive, skal de forstås, og de skal prioriteres. Når vi tager os tid til at forstå de komplekse drivkræfter bag menneskelig motivation, kan vi have mere meningsfulde samtaler og yder bedre støtte.

Du er velkommen til at downloade vores engelske kompendium "Behavioral strategies to improve oral hygiene". 

Du er velkommen til at downloade vores white paper "Behavioral strategies to improve oral hygiene".

Der vil du kunne lære mere om modellerne, der beskriver adfærdsændringer.